At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Vi har samlet de bedste her på siden sammen med en masse råd til, hvordan du gør dit barn selvtransporterende.
Du snakker ikke for døve øre
Du påvirker din teenagers adfærd
Trætheden melder sig allerede på forhånd. Som forældre kan det virke håbløst at forsøge at opdrage eller påvirke sin teenager. ”De lytter jo ikke alligevel.”
Det er faktisk ikke rigtigt. Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik lytter de unge mere til deres forældres holdninger til trafik end deres venners. Det er faktisk hver anden ung mellem 13 og 16 år, der siger, at forældrene har stor indflydelse, mens kun hver fjerde af de adspurgte mener, at vennerne påvirker deres adfærd i trafikken.
”Selv om teenagerne af og til kan virke som om, at de slet ikke hører efter, når vi forældre stiller krav, så virker det. Når man taler med sit barn om trafik og kræver, at barnet selvfølgelig overholder reglerne, så kan vi se i undersøgelsen, at de unge faktisk hører efter, og at det påvirker deres adfærd” siger Petrea Overgaard Busck, Specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik
Hjælp dit barn på vej til nogle gode transportvaner
Vi ved godt, at det er svært at få din teenager ud af bilen og op på cyklen, ind i bussen eller ud på fortovet. Det kan virke uoverskueligt at tage konfrontationen som forælder.
Ofte kan det måske føles både nemmere og hurtigere at køre din teenager rundt. Men det, at være selvtransporterende som barn og ung giver en masse positive gevinster. Så det kan være en rigtig god ting at hjælpe dit barn på vej til nogle gode transportvaner.
Kilde:Rådet for Sikker Trafik
Luk
4 konkrete tiltag
Dit barn kan selv
4 gode råd til at snakke med dit barn om trafiksikkerhed
01: Tag stilling
Start med at tage stilling til, hvordan du gerne vil have at dit barn begår sig i trafikken. Forventer du, at dit barn er opmærksom i trafikken (f.eks. ikke hører musik og bruger telefonen). Og hvad er din holdning til cykelhjelm, adfærd på løbehjul eller lignende.
02: Lav konkrete aftaler
Lav gerne faste rammer og aftaler for jeres transportvaner.
Foreslå din teenager at stoppe op eller lade mobilen blive i lommen.
Aftal med dit barn at sende en sms, når barnet er fremme.
Aftal hvor vejene må krydses.
Tal sammen om, hvilke veje barnet må færdes på.
03: Alliér dig med andre forældre
Andre forældre synes også, at det er svært at blande sig. Tag derfor selvtransport og trafik op på forældremødet og lav eventuelt retningslinjer for hele klassen – f.eks. om brug af cykelhjelm og mobiltelefoner.
04: Se på dine egne trafikvaner
Hvis du selv lever op til de råd, du giver, er der langt større chance for, at dit barn efterlever dem. Vælger du også selv alternativer til bilen, når det er muligt?
Lad dit barn bruge benene – det giver skærpet koncentration
Hvis dit barn er fysisk aktiv mere end to timer om ugen, bliver koncentrationen bedre. Den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles stadig i koncentrationsevnen ca. 4 timer efter.
En del af et større eksperiment fra 2012 undersøgte sammenhængen mellem motion og elevers evne til at koncentrere sig. Omkring 20.000 elever i hele landet svarede på spørgsmål om, hvordan de kom til skole om morgenen – og resultatet er tydeligt.
De elever, der rapporterede, at de var fysisk aktive mindre end en time om ugen, klarede testen markant dårligere end de elever, som var fysisk aktive mere end en time om ugen. De elever, der slet ikke var fysisk aktive, scorede i snit lavere end de elever, der var fysisk aktive to-tre timer om ugen, og forskellen blev større, hvis eleverne bevægede sig mere.
Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at motionere. Vi har længe vidst, at det var godt for sundheden, men nu kan vi også se, hvor godt det er for evnen til at kunne koncentrere sig og lære noget. Går du til skole, eller tager du cyklen, er du bedre til at koncentrere dig. De elever, der f.eks. blev transporteret til skole i bil, klarede testen dårligere, end de elever, der på den ene eller anden måde var fysisk aktive på deres vej til skole.
Resultaterne fra undersøgelsen viste også, at den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles i den koncentrationsevne, man har ca. 4 timer senere på dagen.
Bliver det også lidt pinligt, hvis du skal fortælle, hvor længe du har kørt dit barn eller teenager? Vi har samlet otte gode grunde til at ændre vaner.
Aktiv transport, med en varighed på mere end 10 minutter, tæller med i de anbefalede 60 minutters daglig motion før børn og unge.
Børn og unge, der cykler i skole, er langt mere tilbøjelige til at bruge cyklen resten af dagen.
Fællesskab og gruppebaseret transport fremmer børn socialt og fremmer handlekompetencer i trafikken.
At transportere sig selv på gåben, cykel eller med bus giver børn og unge lejlighed til gradvis at udvide selvstændigheden og medfører vigtig indsigt i, og succesfølelse over, egen formåen.
Generelt er børn, der transporterer sig selv i skole på cykel eller gående, mere aktive end andre børn.
Børn og unge, der er bruger cyklen eller går til skole, har bedre kondition end andre børn og unge.
Der er dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læringsparathed.
Den motion, det giver at transportere sig selv, kan spores i koncentrationsevnen op til fire timer efter.
Som voksne har vi ansvaret – derfor skal vi blande os
På tide, at din teenager selv klarer transporten?
Der er meget, vi som voksne kan gøre for at hjælpe vores teenagere godt på vej og hjælpe med sikker adfærd i trafikken. Som voksne har vi ansvar for vores børn indtil, de er 18 år – derfor skal vi blande os. Heldigvis elsker børn og unge forventninger og regler, så der er ikke rigtig nogen undskyldning som forældre.
Det er dit ansvar
Som forældre tænker vi måske, at vores teenager har helt styr på trafikken, men børn i alderen 13-16 år har endnu ikke udviklet det overblik, der gør, at de kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger – f.eks. hvad det kan betyde ikke at bruge cykelhjelm eller tjekke mobilen, når de cykler. Som voksne har vi derfor et ansvar for at hjælpe dem godt på vej i trafikken.
Du tænker måske også, at dit teenagebarn alligevel ikke hører efter, men det er ikke rigtigt. Undersøgelser viser, at forældrene har større indflydelse på teenagernes holdninger til trafik, end vennerne har. Faktisk siger helt op til hver anden i den aldersgruppe, at forældrene har en stor indflydelse, og kun hver fjerde mener, at det er deres venner, der påvirker deres adfærd i trafikken.
Teenagere har brug for gentagelser
Fokus er ofte på andre ting, der foregår i teenageårene, og unge har derfor i særlig høj grad brug for, at voksne gentager tingene mange gange. En teenagehjerne er i så voldsom udvikling, at de voksne skal hjælpe med at strukturere og fokusere. Vejen til at hjælpe vores teenagere i trafikken er ikke at blive irriteret over, at vi skal gentage ting mange gange. Vi skal bare huske, at det ikke er fordi, de ikke vil høre efter, men det skyldes, at det vi synes er vigtigt som voksne, ligger meget langt nede på en teenagers liste. Til gengæld er børn og unge glade for faste holdepunkter. Pointen er, at når de står i en situation i trafikken, er det vigtigt, at de har gode råd med sig og hører forældrenes stemme i baghovedet. De skal have hjælp til at styre, til at strukturere og voksne skal træde i karakter og få guidet de unge på vej til at træffe de rigtige valg i trafikken.
Kender du anbefalingerne for dit barns fysiske aktivitetsniveau?
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er et godt argument for at hjælpe dit barn, eller din teenager, til at være mere selvtransporterende. De almindelige kortvarige hverdagsaktiviteter, som Sundhedsstyrelsen beskriver, passer godt ind i transport på f.eks. cykel til og fra skole.
Det anbefales at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen.
Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter.
Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.
Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.
Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.
Trin-for-trin guide til gode transportvaner for dit barn
At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Vi har samlet en trin-for-trin guide til at skabe selvstændige transportvaner for dit barn.
Vær fælles om at cykle, tage bussen eller gåturen i skole en dag, hvor I har god tid og godt vejr.
Brug eventuelt tid på at snakke transporten igennem inden I tager afsted.
Vær fælles om at få styr på cykelhjelm, busrute eller gåturen til skole.
Hjælp dit barn til selvstændighed – alle vokser med ansvar.
Støt dit barn i de gode vaner.
Tal sammen omkring oplevelserne og hjælp dit barn til at gøre det til en positiv ting.
Vær et godt forbillede med dine egne vaner.
Vi ved, at det kan være svært at sig nej til at tage bilen mandag morgen, når det regner, og I har travlt. Tag derfor snakken med dit barn en anden dag og på en anden måde.
Luk
Selvstændighed og sundere vaner
Hjælp dit barn til en selvstændig og sundere hverdag
Børn og unge vokser med opgaver og ansvar. At kunne sørge for, at man selv kommer i skole, også i en ung alder, er med til at opbygge en selvstændighed, der forhåbentlig kan overføres til andre dele af barnets liv. Psykolog Eva Rustad kommer her med sin vurdering af, hvordan selvtransport kan være med til at påvirke dit barn.
Selvstransport kan give selvtillid
Når vi lærer vores børn, at de selv kan transportere sig i skole, udviser vi dem tillid, og de vil opleve, at de kan klare mere, end de måske selv tror. Det er med til at styrke barnets selvtillid.
En aktiv rolle gør barnet til en del af familiefællesskabet
Vi skal ikke langt tilbage i historien for at finde børn med en ganske anderledes rolle i den danske familiestruktur end den, vi ser i dag. Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til at behandle børn som små voksne, men nogen vil argumentere for, at vi er havnet i den modsatte grøft – måske som en modreaktion på de foregående generationers autoritære opdragerstil.
Børn er gået fra at have konkrete arbejdsfunktioner i familien, til ikke at have andre faste funktioner end at være den mor og far elsker højest. Det kan være en abstrakt rolle, og det kan gøre børn både passive og usikre på, hvordan de skal finde deres del i fællesskabet. Hvis de iagttager, at deres forældre er travle med mange opgaver, kan de opleve, at det kan være svært at ‘kile sig ind’ i disse aktiviteter. Det har derfor en inkluderende effekt at gøre børnene til en vigtig del af arbejdsopgaverne i familien. Derved definerer man deres rolle og gør dem til en naturlig del af fællesskabet.
Trygge børn udfordrer rammer og begrænsninger
Da mange forældres ugedage består af flere arbejdstimer end samværstimer med deres børn, giver det ofte et ønske om at familiesamværet skal indebære mest hygge og mindre opdragelse. Det er forståeligt. I denne hverdagsstruktur kan der dog opstå en uvilje hos forældrene til både at skabe tydelige rammer og stå ved disse rammer. Alle trygge børn vil udfordre rammer og begrænsninger, og det er fristende at springe konflikten over en tirsdag aften kl. 18.45. Og det kan man indimellem gøre. Men som en hovedregel er det vigtigt, at forældre står ved rollen som ledere i familien – og ikke som ligestillede parter til børnene. Dette lægger alt for meget ansvar på børnenes skuldre til at skabe retning og finde sin egen kurs.
Giv et kærligt skub i den rigtige retning
Børn er ikke kognitivt rustet til at forstå, hvad der vil gavne dem på den lange bane, men er typisk behovsstyret. Derfor skal forældrene, med kærlig hånd, lede, begrænse og stille krav. Mange børn skal have et blidt skub i retning af selvstændighed – og dette indebærer at bevæge sig ud af komfortzonen og ind i noget, der umiddelbart har et element af ubehag. For at børn skal blive ved med at bevæge sig i denne retning, kræver det, at vi som forældre kan rumme dette ubehag. Og det at rumme børnenes ubehag er et af forældreskabets store udfordringer! Men man skal ikke udholde ubehag for ubehagets skyld. Man skal have fokus på, hvad formålet er. F.eks. mestrings-oplevelser, større råderum og selvstændighed. Dette er værdier, som kan hjælpe både forældre og børn til at bevæge sig i retning af selvstændighed for børnene i hverdagen.
Et naturligt sted at praktisere dette er i børnenes transport til skole, fritidsaktiviteter og lignende. Dette giver lejlighed til gradvis at udvide selvstændigheden og til at opleve mestring i kraft af egne handlinger.
Det er vigtigt, at forældrene er medspillere i projektet og kan rumme børnenes ubehag. For selv om det kan være fristende at give barnet et lift til skole en regnfuld november-morgen, så er det måske her, man vil finde et stort ryk i retning af selvtillid, mestring, og selvstændighed.
Inden dit barn skal ud i trafikken, skal I træne, hvordan man holder øje med andre i trafikken. I kan træne ved at tegne kridtstreger med 40 cm. mellemrum. Mens barnet cykler mellem stregerne, holder du en boldt eller en bamse op skiftevis, som de skal se til siden eller bagud efter, og fortælle hvad de ser. Så øver I orienteringen, mens balancen holdes og barnet cykler inden for stregerne. I finder også andre orienteringslege her.
Når I har trænet i noget tid, og dit barn har lært de mest basale færdigheder, kan I træne at give tegn i trafikken. I skal prøve jer forsigtigt frem, da dit barn skal kunne styre med én hånd. Til at begynde med, kan I træne ved at cykle og holde en lige kurs, stille og roligt slippe styret for at give tegn til at svinge eller stoppe. Herefter kan I gøre øvelserne sværere ved at lave en bane med sving, slalom eller stoplinjer. Se også flere øvelser her.
Når dit barn har god balance og føler sig tryg, kan I cykle ture i trafikken – og det kræver mange ture, hvor I begynder på veje med meget lidt trafik. Til at begynde med, så vil barnet nok slingre lidt under kørslen, så det er en god idé at give god plads fra kantstenen og til dig. Så længe dit barn er under 6 år, har I lov at køre to og to uden at behøve at vige, uanset om andre ønsker at overhale. Vis hensyn og træk ind, hvis der er mange cyklister, og hold dig bag barnet, hvis der ikke er plads til at køre ved siden af hinanden. Efterhånden som I får trænet og øvet, kan dit barn køre forrest og begynde at træffe beslutningerne.
Tal sammen om det I ser
Når du skal lære dit barn at blive en god cyklist, er forklaringer vigtige som f.eks.:
Her skal vi stoppe op, fordi der er hajtænder.
Vi skal være helt sikre på, at den bil stopper for os.
Når vi skal uden om den parkerede bil, skal vi huske at se os tilbage, om der kommer nogen.
I kan træne ved at hjælpe barnet med at sige, hvad de vil gøre i trafikken. Spørg f.eks.:
Hvordan skal vi køre lige over i det her kryds?
Vi skal til højre i næste kryds, hvad skal vi så huske?
Hvornår synes du, vi kan krydse vejen?
Det er dig, der vurderer, hvor meget dit barn kan klare, og hvor hurtigt I kan gå frem.
Alene på cykel
Den dag dit barn skal cykle alene, skal du give nogle klare regler med på vejen:
Find den sikreste skolevej og sig til dit barn, at det altid skal cykle den vej.
Lav klare aftaler med dit barn om, hvor barnet må cykle. Det gælder også efter skoletid, ved besøg hos kammerater osv.
Når dit barn skal krydse en vej, så træk over i det nærmeste fodgængerfelt. Det kan være mere overskueligt end at cykle ude på vejen.
Aftal med dit barn, at barnet altid står af og trækker over vejen.
Hvilke forventninger har du til dit barn i trafikken?
Bland dig
Som forældre har du ansvar for dit barn og derfor også et ansvar for at blande dig i, hvordan dit barn færdes i trafikken. Det handler i høj grad om at få udtrykt, hvilke forventninger der er til dit barn i trafikken: ”jeg forventer, at du bruger cykelhjem” og ”jeg forventer, at du ikke bruger din mobiltelefon, når du cykler” er eksempler på, hvordan du som forælder klart og tydeligt udtrykker dig overfor din teenager. Så fremfor at sige, hvad vi ikke vil have, at de gør, så udtrykker vi, hvad vi forventer, at de gør.
Når vi udtrykker forventninger til vores børn, skal vi samtidig huske os selv. Det vil klinge hult, hvis vi som forældre ikke selv bruger cykelhjelm, eller hvis vi ser på vores mobiltelefon, når vi kører bil. Vi skal derfor tænke på os selv som rollemodel for, hvordan vores barn skal opføre sig i trafikken. Heldigvis vil børn og unge helst have regler at forholde sig til. Børn og unge elsker at vide, hvad der forventes og hvilke spilleregler, der gælder i en given situation. Derfor skal forældre heller ikke være bange for at udtrykke forventninger og udstikke regler. Det eneste vi som voksne skal tænke over er, at børn og unge ikke bryder sig om for mange ord, forklaringer og for mange spørgsmål.
Når vi skal tale om trafikken med vores teenager, så skal vi tænke over, at det bliver på de unges præmisser. Forstået på den måde, at løftede pegefingre og formaninger ikke er vejen frem, men en god snak, f.eks. med udgangspunkt i noget, de har oplevet i trafikken eller en situation I har hørt om, der kan starte en god dialog omkring det.
Der er forskel på børn. Der er forskel på unge. Og der er forskel på børn og unge. Derfor kan det være godt at se på, hvilke værktøjer og tilgange, der med fordel kan benyttes for at hjælpe dit barn eller teenager til at gå eller vælge cyklen, bussen eller toget frem for at køre med dig som forælder i skole.
Lav aftaler med dit barn omkring færdsel i trafikken.
Find de værktøjer og argumenter, som fungerer bedst for dit barn eller teenager.
Det kan være en god ide at følges ad og hjælpe dit barn til de gode vaner.
Giv dit barn eller teenager et kærligt skub ved at hjælpe med praktiske ting, der kan gøre det nemmere. F.eks. billetten til bussen.
Overvej om et fællesskab, med andre børn eller forældre, kan hjælpe jer på vej til de selvstændige transportvaner.
Øvelse gør mester
Vi ved, at øvelse gør mester. Det er ikke nok at lære børn om trafik og færdselsregler – de har også brug for træning. For små børn og større børn kan det være en god idé at lave aktiviteter, der motiverer. Det gælder både til fods og på cykel. Det skal både være sjovt og sund fornuft at følges med sit barn i trafikken. Læg derfor en plan for, hvordan I kan gøre det til en fælles oplevelse, så I vænner jer til at gå sammen og finder ud af, hvordan ruten skal være, og hvilke oplevelser der f.eks. er på vejen i skole. Undersøg om andre forældre og børn fra området eller klassen vil være med, så både voksne og børn får gode oplevelser, gåture, cykelture og busture i fællesskab.
Lav aftaler
Det kan være en god ide at lave aftaler med dit barn eller din teenager omkring ruten til og fra skole. Er der veje, som kan være farlige at krydse, kan I aftale, at barnet skal tage en bestemt rute, eller at du følger barnet på vej til en mere sikker rute at færdes selv på.
Et kærligt skub
Har dit barn eller teenager længere afstand til skole og brug for at tage bussen, kan du med fordel hjælpe med at undersøge bustiderne og hjælpe med en betalings-app eller lignende, der kan give et kærligt skub til at blive selvtransporterende.
Luk
Træn igen og igen
Cykeltræning – gode råd og nyttige links
Træn igen og igen
Inden dit barn kan færdes i trafikken, skal I træne igen og igen, så dit barn selv kan styre, bremse og svinge uden at miste balancen. I skal derfor træne meget sammen og sørge for at holde det ved lige.
Balance
Det er en god idé at træne balancen et sted uden trafik. Hvis det gamle trick med at binde et kosteskaft fast på cyklen ikke virker, så prøv med en cykelleg i stedet. Hos Cyklistforbundet finder du syv cykellege, der træner motorikken. Kom til cykellegene her.
Start, stop og fart
Høj fart og mange indtryk kræver, at I får trænet start og stop. I kan f.eks. træne sådan:
tegn start og stoplinjer med kridt på en mindre ubefærdet villavej
øv igangsætning af cyklen ved at træne fra startlinjen
stop ved stoplinjen – gerne med varierende fart, så I øver jer i at bremse
Lad også barnet opleve, at det er lettere at holde balancen, når man er kommet lidt op i fart. I kan finde flere lege, der hjælper med at træne fart, start, stop og at styre selvom der er forstyrrelser her.
Brug cykelhjelm fra start
Du er rollemodel, og hvis dit barn skal lære at bruge cykelhjelm, er det vigtigt, at du som voksen også bruger cykelhjelm. Hjelmen kan være forskellen mellem hjernerystelse og kraniebrud, liv eller død, og kan spare dig eller dit barn for en tur på skadestuen. Når I skal købe cykelhjelm, så gør det sammen, så hjelmen passer, og dit barn synes, at den er pæn. Se mere om tilpasning af cykelhjelm her.
Børn og unge, der transporterer sig selv, koncentrerer sig bedre
Er det på tide, at dit barn selv kan cykle i skole?
Børn der går eller cykler i skole, koncentrerer sig bedre end de børn, der bliver kørt i bil.
Børn og unge, der transporterer sig selv, koncentrerer sig bedre, og får selvtillid ved at klare sig selv. Derfor er det vigtigt at komme tidligt i gang med at øve og lære at begå sig i trafikken. Det kræver mange års træning at lære at begå sig og cykle sikkert i trafikken. Vi har her samlet gode råd til, hvordan forældre kan hjælpe træning og cykelleg godt på vej.
Vi skal øve sammen
Det kan virke vildt, at ens barn skal til at færdes i trafikken, men jo før vi kommer i gang, jo bedre trafikanter bliver vores børn. At kunne cykle giver dit barn oplevelser og frihed – det er en sjov måde at bevæge sig på, og det styrker dit barns motorik, muskler og indlæringsevne.
Træn balancen på løbecykel
De fleste børn synes, at det er sjovt at køre på løbecykel, og de kan allerede fra omkring de 2 år træne balancen, og de lærer det hurtigt. Når dit barn har fundet balancen på løbecykel, og er fortrolig med at køre på den, så er det meget lettere at få balancen på en cykel.
Gode råd til træning med løbecykel
Begynd med træningen et roligt og trygt sted uden trafik, så dit barn bliver fortrolig med løbecyklen. Børn kan få meget fart på, når de kører på løbecykel, så gør det til en leg at træne dit barn i at stoppe op sikkert og hurtigt, når du siger ”Stop!”. Det er vigtigt, at du er i nærheden af barnet hele tiden, så du kan gribe ind, og dit barn lærer ikke at køre i forvejen og ud på vejen. Ude i trafikken skal løbecykler være på fortovet.
Loven siger, at barnet skal være mindst 6 år, før det må cykle alene i trafikken. Indtil da skal det følges med en person, der er 15 år eller derover. Men det betyder ikke, at barnet er klar til at cykle alene fra, det er 6 år. Alt efter trafikken og træning, kan mange børn cykle alene, når de er 10-12 år.
Mange forældre tænker, at en cykel skal kunne holde i mange år, og derfor kommer de til at købe en cykel, der er for stor. Hvis cyklen er for stor, kan det gøre dit barn utrygt, og det er svært nok i forvejen at lære at cykle. Dit barn skal kunne sidde på sadlen og nå jorden med begge fødder, så det er nemt at holde balancen og manøvrere. For større børn, kan det være nok, at de kan nå jorden med den ene fod.
Når dit barn skal have en cykel, så husk:
Vælg den rigtige størrelse: Ikke for stor, ikke for lille
Gennemgå cyklen: Har cyklen det lovpligtige udstyr?
Tjek bremserne: Start med en cykel, der har en fodbremse og en håndbremse
Undgå unødigt udstyr: Ingen gear, ingen ekstraudstyr
Overvej at droppe støttehjul: Træn balancen med barnet i stedet
Vi ved godt, at det er svært at få dit barn ud af bilen og op på cyklen, ind i bussen eller ud på fortovet. Men vi kan hjælpe hinanden til at gøre vores børn selvtransporterende.
Hvem står bag kampagnen?
Radiospot fra ANR og Radio Nordjyske 2023
Radiospot fra Radio Limfjord og Limfjord Mix 2023
Vi ved godt, at det er svært at få dit barn ud af bilen og op på cyklen, ind i bussen eller ud på fortovet. Men vi kan hjælpe hinanden til at gøre vores børn selvtransporterende.
Hvem står bag kampagnen?
Kommunerne bag kampagnen ”dit barn kan selv”, der støtter op om at hjælpe børn og deres forældre til selvtransport er:
At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Kommunerne ønsker at fremme selvtransport for at støtte en god og sund udvikling af vores trafikvaner og trafiksikkerhed.
